Undervisning i kirken - hvordan?   

Om religionspædagogik i Roskilde Stift

Af Finn Dyrhagen, sognepræst i Ågerup v. Holbæk
Roskilde Stifts Religionspædagogiske Arbejdsgruppe

På Roskilde Stifts Landemode 1995 blev det besluttet at nedsætte en uformel arbejdsgruppe, der skulle:

·       være behjælpelig med vejledning om religionspædagogiske spørgsmål i stiftet

·       fungere som kontaktled til andre stifters udvalg og Folkekirkens Pædagogiske Institut

·       tage initiativer selv, hvis det var ønskeligt

·       forsøge at kortlægge det religionspædagogiske arbejde og behov i stiftet

·       komme med en indstilling om, hvordan dette arbejde i fremtiden kunne foregå mere formelt

Arbejdsgruppen kom til at bestå af: lektor Nina Tange, sognepræsterne Jes Nysten, Peter Fischer-Møller og Finn Dyrhagen.

Det har været en spændende opgave at forsøge at leve op til dette kommissorium - bl.a. fordi der ikke tidligere har været etableret et lignende arbejde her i stiftet. I andre stifter har der eksisteret lignende udvalg gennem mange år, men erfaringerne herfra kunne ikke uden videre overføres på vores stift.

Derfor har vi forsøgt at "stikke fingeren i jorden", og her følger en kort redegørelse for, hvad der er sket i disse to år.

Vejledning og kontakt

Arbejdsgruppen indgik straks i det samarbejde, som findes med de øvrige stifter og Folkekirkens Pædagogiske Institut, og vi har deltaget i koordinerende og oplysende møder med stort udbytte. Bl.a. har vi lært noget om, hvordan man ikke skulle gribe arbejdet an - og hvilke muligheder der er for at trække på andres indhøstede erfaringer. Der er også en god kontakt til det frivillige initiativ, som Kirkefondet har iværksat her i stiftet, og som bl.a. har udmøntet sig i nogle temadage om samarbejde mellem skole, kirke og kirkelige organisationer med fokus på børn og unge. De to første temadage var meget velbesøgte, mens den sidste måtte aflyses pga. for få tilmeldinger.

Vi er ikke blevet brugt meget til konkret, individuel vejledning (selvom vi har oplyst om denne mulighed, bl.a. her i bladet), men vi er dog overbevist om, at der er behov for en sådan mulighed, hvis den kan blive mere synlig og formel, fx i form af en konsulent med en træffetid.

Men vi har valgt at medvirke i den "Arbejdsvejledning i konfirmationsforberedelse", som her i efteråret er blevet iværksat som et pilotprojekt. Det er Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut, der står som initiativtager, og undertegnede er blevet bedt om at være arbejdsvejleder i Roskilde Stift. Der er i alt 11 præster i stiftet, der deltager - og der vil blive evalueret på projektet både i januar og i maj.

Egne initiativer

Vi tog initiativ til en temadag i Roskilde med overskriften "Undervisning i kirken - hvordan?". Første gang måtte vi aflyse (vi havde valgt at forsøge os med en søndag i foråret, men måtte konstatere, at det ikke var godt), men lørdag d. 26/10 1996 havde vi et (synes vi selv) godt møde med en meget god tilbagemelding og adskillige forslag til yderligere initiativer. Dette udmøntede sig bl.a. i vort næste projekt:

Forsøg på en kortlægning af det religionspædagogiske arbejde i stiftet

I forsommeren 1997 udsendte vi et spørgeskema til alle præster i stiftet. Vi har modtaget svar fra 122 pastorater, dvs. 53% - og vi er meget taknemmelige for, at så mange har brugt tid på at udfylde skemaerne.

Svarene har ligeledes givet os mange nyttige oplysninger (også om manglerne ved spørgeskemaet), bl.a. følgende (Bemærk, at svarprocenterne er baseret på de indsendte skemaer og altså ikke omfatter de sogne, som ikke har svaret!):

29 sogne (24%) har ansatte, der bistår med undervisningen (det bemærkes, at 72% af besvarelserne kommer fra landsogne).

52 sogne (43%) har børnearbejde (børneklub, søndagsskole eller kirkekor).

33 sogne (27%) tilbyder Indledende Konfirmationsforbere­delse (og 7% har planlagt at indføre det). Vi véd, at der ifølge Danmarks Statistik er ialt 39 sogne i stiftet med Indledende Konfirmationsforberedelse - og det fortæller os, at svarprocenterne ikke kan overføres på hele stiftet. Procenten er i øvrigt kun lidt højere for bysogne end for landsogne - og af disse har tre ud af fire valgt at undervise på 3. klassetrin, resten på 4. klassetrin, på 2. klassetrin eller med blandede klassetrin. I halvdelen af disse sogne foregår undervisningen ved præsten sammen med en ansat; i en tredjedel ved præsten alene; resten ved andre end præsten - og i langt de fleste sogne tilbydes mellem 16 og 30 lektioner pr. hold.

Hvad angår konfirmationsforberedelse tilbyder 17 sogne (14%) undervisning på lejre, weekender eller hele dage i deres almindelige konfirmationsforberedelse (i stedet for eller som supplement til lektions­undervisning) - andre tager (også) på konfirmandweekend af sociale grunde. 26 (21%) angiver, at der findes konfirmandklub i sognet.

Der findes voksenundervisning i 97 (80%) af sognene i form af én eller flere af følgende muligheder: foredragsrækker (52%), studiekredse (39%), bibelkredse (16%), aften- eller kirkeskole (15%), salmesangsaftener (50%), voksenkor (5%), andet (18%).

Endelig oplyser 28 (23%) af sognene, at der er etableret samarbejde med andre sogne vedrørende pædagogisk arbejde (5% vedr. Indledende Konfirmationsforberedelse, 4% vedr. almindelig konfirmationsforberedelse, 7% vedr. voksenundervisning, 2% vedr. andet arbejde - og 4% vedr. flere af ovennævnte).

Alt i alt tyder disse besvarelser på, at der lægges mange kræfter i den kirkelige undervisning - også ud over den gængse - men at samarbejdet sognene imellem mere er undtagelsen end regelen. Det store (men også kirkepolitiske) spørgsmål er, om ikke den kirkelige undervisning vil have fordel af et sådant samarbejde. Det er måske især på det religionspædagogiske område, at samarbejde mellem sognene vil vise sig i de kommende år. Vi vil i hvert fald gerne lægge op til en drøftelse af dette spørgsmål.

Hvordan skal arbejdet foregå i fremtiden?

Som nævnt blev arbejdsgruppen bedt om at komme med en indstilling om, hvordan det religionspædagogiske arbejde i stiftet kunne foregå mere formelt i fremtiden. Og vi har først set på, hvordan man har gjort i andre stifter: I Århus og København stifter er der etableret en decideret stiftscentral for kirkelig undervisning; ideen er god, men det er ikke helt så enkelt at overføre den til et meget vidtstrakt stift som Roskilde: hvor skulle en sådan i givet fald placeres?

Vi besluttede derfor at overveje den model, som er anvendt i Lolland-Falster Stift, hvor der er etableret et samarbejde med Amtets Undervisningscentral i Maribo. Ved besøg på de tre Amtscentraler, der findes i stiftet: Næstved, Slagelse og Roskilde (vort stift dækker hele Vestsjællands Amt samt dele af Storstrøms Amt og dele af Roskilde Amt), blev vi mødt med en meget stor velvilje: de vil alle gerne være behjælpelige med at huse en konsulent og en religionspædagogisk materialesamling og på denne måde bidrage til et samarbejde mellem folkeskole og folkekirke.

Vi har derfor i vores notater til Landemodet i 1996 og i 1997 foreslået, at arbejdet knyttes til ved disse tre Amtscentraler i stiftet. Endvidere, at der bør ansættes en halvtids religionspædagogisk konsulent ved hver af disse Amtscentraler - og at der etableres et egentligt Stiftsudvalg på fx 8 personer (repræsenterende de ansatte: præster og kateketer, samt menighedsrådene, skoleverdenen og det frivillige børne- og ungdomsarbejde).

Biskop Jan Lindhardt har nu fundet mulighed for at ansætte en religionspædagogisk konsulent på halvtid. Vi glæder os til, at arbejdet således kan blive formaliseret - og at det fortsat kan foregå i et samarbejde med alle, der vil benytte sig af de muligheder, der ligger her. Vi tror, at det vil blive til gavn for den kirkelige undervisning - et område, som også er vigtigt.